GLORIOUS
Med Glorious har Tom Nybroe designet en elegant vinserie til såvel dagligt brug som til festlige og glædelige stunder.
Vinkaraflen er udviklet til at håndterer dekantering og iltning nænsomt og effektivt, så vinen bliver åbnet hurtigt - uden at blive stresset under processen. Den store åbning fører let og elegant vinen ned gennem det smalle punkt på karaffelens hals, der slynger vinen rundt i et ultratyndt lag over hele karaffelens inderside. Vinen bliver derved luftet blidt og flot på hele sin vej fra flasken til bunden af karaffelen. Karaflens design sikrer, at vinen får en stor overflade at udvikle sig på, mens den indadgående bue i bunden gør karaffelen nem at holde, så man let og elegant kan skænke vinen med kun en hånd.
Det store rødvinsglas giver rigelig plads til at udvikle og nyde de gode dråber. Hvidvinsglasset lader hvidvinen udfolde sig perfekt i glasset - og er samtidig velegnet til rødvin, der ikke nødvendigvis behøver en større overflade at udvikle sig på. Vandglasset kommer på stilk og fuldender den perfekte borddækning - et glas, der også er meget velegnet som et mindre ølglas.













